Feb 2, 2017
  • Kanalstrategi 2.0 – fra mavefornemmelse til fakta

    Det glæder os at byde velkommen til årets første netværksmøde i Kommunalt Digitaliseringsforum, torsdag den 2. marts kl. 9:00 - 11:00 hos Devoteam, Lyngbyvej 2, 2100 København Ø.
     
    På dette netværksmøde tager vi fat på kanalstrategi – hvordan går man fra mavefornemmelse til fakta? Digitaliseringen har skabt nye muligheder for at møde kunderne, og nøglen til succes er den rigtige anvendelse af de mange nye kanaler.

    Vi har inviteret Anna Krogsgaard fra ATP ind og fortælle om, hvordan de er gået fra en kanalstrategi, hvor man arbejdede efter en ”one size fits all”-profil til i stedet at have ”differentierede” kanaler, afhængig af typen af ydelse/livssituation og kundeprofilerne tilknyttet ydelsen.
    Anna vil endvidere dykke ned i begrebet ”Failure demand” (ikke-værdiskabende kundekontakt), som skal hjælpe ATP med at reducere antallet af kundehenvendelser, og løfte sløret for, hvilke principper som benyttes, når de rette kanaler skal udvælges.
    Herefter vil der være tid til drøftelse iblandt netværket – muligheder og udfordringer.

    Der vil som altid være mulighed for at netværke. Vi starter med en let morgenmad 8.30. Netværksmødet er gratis.

                                                TILMELDING          

  • Læs mere om offentlige kunders kanalrejser her 


    Netværket blev etableret i 2009, og har i dag 275 medlemmer fordelt over alle kommuner i landet. Netværket er for personer, som arbejder med digitalisering i kommunerne, og som ønsker inspiration til, hvordan digitalisering kan understøtte kommunen fremadrettet. På møderne stiller kommunale profiler skarpt på kommunernes udfordringer og muligheder inden for it og digitalisering i samarbejde med Devoteams konsulenter. Kommunalt Digitaliseringsforum er en oplagt mulighed for at få inspiration, og udveksle erfaringer med andre kommunalt ansatte, der arbejder med de samme problemstillinger.